Vær det menneske, du er kommet for at være
Din intuitive stemme
Jeg er hånden i ryggen på dig, der kan mærke, at der er noget mere i dit liv, du har lyst til at udfolde. Men som måske er i tvivl om, hvad det er, eller hvordan du kommer derhen.
På dig, der kan mærke, at du har noget med i din rygsæk, der holder dig tilbage for at træffe de valg, du ønsker.
Det gør jeg ved at holde kærligt rum for en kalibrering af dig. Dit følelsesmæssige og mentale system. Og ved at bringe dig tættere din intuitive stemme
- Den, der altid hvisker, men måske ikke bliver hørt.
Når vi begynder at kalibrere op på det, der har formet os, og får skærpet vores intuition, får vi en ny bevidsthed om, hvordan livet også kan være. Vi får sat lys på alt det, vi indeholder af smerte og lys.
Vi oplever, at de indre stemmer, vi troede definerede os, kan ændres. At den adfærd, vi troede definerede os, kan ændres. Vi kan ikke blive det perfekte menneske. Men vi kan være det menneske, vi er kommet for at være.
Der findes mange måder at sætte lys på sit eget indre. Min vej går gennem spiritualitet & healing. Med spirituelle redskaber kan vi med eller uden ord kalibrere vores system, skabe rum for det, der skal holdes, og det der skal slippes.
Lige så vigtigt åbner energiarbejdet op for vores intuitionen. En del af os, som vi gennem livet har lukket ned. Begynder vi først at genetablere kontakten til den, ændres vores måde at være i verden på. Vores valg. Vores liv.
Og det er utrolig smukt.
Kærligst Rosamiia